§ 20-spørgsmål

Din søgning gav 11 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Minister Dato

§20-spørgsmål S 739

Er ministeren enig i Søren Gades udtalelse »Jeg forholder mig bare til regeringsgrundlaget. Der står, hvad afgiften må og ikke må«, som han kom med i Jyllands-Posten den 20. marts 2024, da han blev spurgt, om han fortsat er imod en CO2-afgift på landbruget?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

22-03-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 526

Hvad er ministerens holdning til, at Skattestyrelsen, Udbetaling Danmark m.fl. sender opkrævninger til borgere på helt ned til 9 øre og tilmed truer med at sætte Gældsstyrelsen til at inddrive beløbet, hvis der ikke betales rettidigt, og vil ministeren være indstillet på at indføre en generel minimumsgrænse for opkrævninger, og i bekræftende fald, hvad ville niveauet for denne grænse, ifølge ministeren, med fordel kunne sættes til?

Skatteministeren

08-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 501

Idet indenrigs- og sundhedsministeren den 5. juni 2022 som folketingsmedlem for Venstre skrev på sin twitterprofil, at »Jeg kan bare sige helt klart, at ingen kan købe Venstre med ministerbiler i et fordækt forsøg på at undslå sig ansvaret for en skandaløs magtudøvelse. Det er helt vildt, hvis der er nogen partier, der lader sig købe af på den her måde«, mener ministeren så, at man i erhvervet som minister for en regering, der ikke vil undersøge Mette Frederiksens indblanding i minksagen, er blevet »købt« af ministerbiler?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

02-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 498

Mener ministeren, at den daværende S-regering med statsminister Mette Frederiksen i spidsen totalt undervurderede de samlede økonomiske konsekvenser, der lå i at nedlægge hele det danske minkerhverv, nu hvor den samlede regning er ved at runde 30 mia. kr.?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

02-02-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 423

Mener ministeren, at det giver mening at indføre en CO2-afgift på dansk landbrug, når tallene for at indføre denne afgift er så usikre, som det fremgår af artiklen »Med ét slag har Danmark nået sit klimamål for 2025: »Næste gang kan det gå den anden vej«« bragt på Altingets hjemmeside den 11. januar 2024, hvoraf det fremgår, at Danmark på grund af nye beregninger af lavbundsjorder har nået sit klimamål uden at løfte en finger?

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

11-01-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 418

Mener ministeren, at det er en fornuftig politisk afvejning, når professor Lars Gårn Hansen vurderer, at en CO₂-afgift på landbruget vil sende mellem 10.000 og 12.000 arbejdspladser fra land til by?

Ministeren for byer og landdistrikter

10-01-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 417

Mener ministeren, at det styrker sammenhængskraften og balancen mellem land og by i Danmark, når de miljøøkonomiske vismænd har skønnet, at 10.000-12.000 arbejdspladser bliver sendt fra land til by, hvis der indføres en CO₂-afgift på landbruget?

Ministeren for byer og landdistrikter

10-01-2024
(2023-24)

§20-spørgsmål S 215

Hvad er ministerens holdning til de ændrede regler, som Toldstyrelsen med kort varsel har indført i Københavns Frihavn med det resultat, at flere speditørvirksomheder må lukke, herunder en virksomhed, der uden bemærkninger har drevet virksomhed i Frihavnen siden 1972, og hvordan vil ministeren betegne processen fra Toldstyrelsen, der er foregået uden en ordentlig inddragelse af de lokale virksomheder?

Skatteministeren

16-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 214

Hvad er ministerens holdning til den igangværende revision af EU’s momsdirektiv »Moms i den digitale tidsalder«, der kan få den konsekvens, at danske udlejere af sommerhuse fremover skal opkræve 25 pct. i moms på deres udlejning, og kan ministeren garantere, at regeringen vil modarbejde, at udlejning af sommerhuse skal pålægges moms?

Skatteministeren

16-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 179

Mener ministeren, at det er acceptabelt, at Rønne Havns udvidelsesplaner bremses af, at Miljøministeriet endnu ikke har udarbejdet en vejledning om kriterierne, der skal anvendes ved vurdering af mulighederne for bl.a. klaptilladelse?

Miljøministeren

08-11-2023
(2023-24)

§20-spørgsmål S 138

Mener ministeren, at man opretholder borgernes sikkerhed uanset bopæl og sikrer kystsikring til hele Danmark ved at afsætte 1,1 mia. kr. til sikring af vestkysten og kun 150 mio. kr. til de resterende 67 kystkommuner?

Miljøministeren

27-10-2023
(2023-24)

Din søgning gav 11 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200